Bindevævsbehandling

 

The superficial back line .  Den ydre bindevævsbane bag på kroppen.  Er en af de bindevævsbaner der holder kroppen oprejst. Den starter parvis under fødderne, fortsætter op langs læggene, knæhaser, baglår, korsben, ryggen og op til øjenbrynskanten foran, hvor den hæfter.

The superficial back line. Den ydre bindevævsbane bag på kroppen.

Er en af de bindevævsbaner der holder kroppen oprejst. Den starter parvis under fødderne, fortsætter op langs læggene, knæhaser, baglår, korsben, ryggen og op til øjenbrynskanten foran, hvor den hæfter.

Vores imponerende bindevæv

Ofte består en stor del af behandlingen af KST, af bindevævsteknikker, samt afspænding af bindevæv.

Vores bindevæv/fascia er det som binder alt i kroppen sammen og som sørger for at holde vores krop i den form menneskekroppen har. Uden fascier ville kroppen være en "uformelig dejklump". Fascierne er det væv, som omgiver vores hud, organer, knogler og muskler. F.eks. er huden og musklerne skabt til at kunne bevæge sig individuelt i forhold til hinanden, fordi bindevævshinderne kan glide frit mod hinanden.

I KST behandlinger arbejder vi meget med bindevævsbaner. Som vist på billede ovenfor kører der en yderliggende bindevævsbane bagpå kroppen. Vi har også en foran, nogle som kører på kryds henover brystet, nogle mere dybtliggende baner mfl.

Bindevævets tilstand har betydning for hvordan du har det:

Heldigvis er vi i dag blevet mere oplyste omkring bindevævets store betydning, både for vores mentale velvære og funktionsevne.

I bindevævet findes der ekstra mange af den særlige type celler, der registrerer smerte (smertereceptorer).

Psykisk stress eller fysiske skader kan udløse en reaktion i bindevævet og få det til at stivne og trække sig sammen. Et stivnet bindevæv kan være meget smertefuldt og kan klemme på nerverne, der løber igennem vævet.  Et skadet eller stivnet bindevæv kan ligeledes trække vævet/kroppen i en skævt position, hæmme bevægelsesfrihed, samt forårsage dysfunktioner andre steder i kroppen. Gentagne bevægelses-mønstre og dårlig kropsholdning, kan også fejlforme dit bindevæv og gøre det stift.

Et godt eksempel:

Et godt eksempel på smerter forårsaget af dysfunktioner i bindevævet, kan ses på billedet øverst på siden. Her kan en dysfunktion/skade, hvilket som helst sted i denne bindevævsbane være årsag til smerte og irritation et helt andet sted, i samme bane. Således kan en smerte i knæet eller hoften m.f.l. stamme fra problemer lokaliseret et helt andet sted. Du kan fx have en slem hovedpine, der stammer fra dysfunktioner i korsbenet.

Arvæv: Et andet godt eksempel er kejsersnitsarvæv, som er skadet bindevæv forårsaget af et kirurgisk indgreb. En skade i fascien, på forsiden af kroppen, kan være årsag til bl.a. nakkesmerter, da fascien løber langs maven, op langs de store skrå halsmuskler, for til sidst at hæfte i nakken.

bindevæv.JPG

Fasciernes baner viser os, at alt hænger sammen. Vi kan således ikke skille et ben fra resten af kroppen og kun behandle benet, hvis smertens oprindelse er startet oppe ved nakken, i ryggen eller andre steder. Smerte kan også opstå i et lokalt område på kroppen, hvor der tilhørende kan opstå udstrålende smerter, i det omkringliggende væv. Et eksempel er, at der sker en afklemning af nerver, der løber igennem bindevævet. En sådan afklemning kan skyldes et traume, for mange gentagelser af ensartede bevægelsesmønstrer, eller på grund af stift bindevæv forårsagt af for meget inaktivitet. 

Bindevæv/fascie

Bindevæv/fascie

 

 

 

 

 

 

Behandling - Dit bindevæv kan blive sundt igen:

Bindevævsbehandling er en behagelig behandlingsmetode, hvor bl.a. spændinger i bindevævet løsnes, klemning af nerver, samt skævheder i kroppen genoprettes. 

Under en KST behandling mærker mange mennesker en følelse af at det prikker, kilder eller stikker et andet sted end hvor behandlerens hænder er. Dette sker fordi hele bindevævsbanen/banerne bliver berørt, når vi rører et sted på kroppen.

Triggerpunkter: En fantastisk ting ved behandling af bindevævet er, at triggerpunkter kan behandles smertefrit! Behandling af triggerpunkter foregår ved, at behandleren kommunikerer med huden, og herigennem central nervesystemet, om at slippe spændingen i vævet/triggerpunktet og genoprette cirkulationen i vævet.

Med bindevævsteknikker behandles også arvæv, så vævet igen får cirkulation, følelsen i vævet kommer igen, samt dysfunktioner/skævheder andre steder i kroppen, forsaget heraf, genoprettes.

Kontakt eller Bestil en tid:
Du kan booke din behandling via Online bookning her: milles.onlinebooq.dk eller du kan kontakte Mille -> her.