Efter fødslen

Tillykke til dig, den nybagte mor. Du står nu med ansvaret for et andet menneskes liv, som selvfølgelig er prioritet nr. 1. Men hvad med dig, hvordan har DU det egentlig?

Du har lige været igennem noget af det vildeste en kvindekrop kan præstere, hvad end det er vaginal fødsel eller et kejsersnit. At føde kan gå ganske let og være den lykkelige oplevelse alle håber på, men det kan for nogle blive alt andet end et lykkeligt minde. Nogle kvinder bliver mærket, fysisk, psykisk eller begge dele. Desværre hænder det ofte, at moderens ve og vel må gå på stand by. Smerter bliver underprioriteret og psykiske men fortrænges, da barnet nu naturligvis er vigtigst. Ofte er psykiske efterveer forbundet med tabu, for en nybagt mor bør jeg være lykkelig ikke? Danmark er langt bagefter mht. forståelse af fødselstraumer i forhold til mange andre lande, der tager dette alvorligt.

Smerter og arvæv

Smerter, fra både graviditet og fødsel, kan være lokaliseret mange steder i kroppen.

Mange kvinder oplever både under og efter graviditeten, at lide af bækkenproblematikker med dertilhørende smerter i større eller mindre grad.

Andre smerter kan forekomme i forbindelse med bindevævet, der har taget skade og er blevet til arvæv. Arvæv er hud, der bærer på traumer. Alt afhængig af hvilken bindevævsbane det er, kan det skabe dysfunktioner og smerter mange steder i kroppen. Fx kan et kejsersnit forårsage alvorlige nakkesmerter, da bindevævsbanen, der løber langs maven, slutter oppe i nakken.  

Psykiske ar

Det er heldigvis kun et fåtal af alle fødende, der får post traumatisk stress efter en fødsel, men helt op til 25 % får traumatiske reaktioner.

En traumatisk fødselsoplevelse kan opstå både ved for hurtige fødsler, hvor kvinden ikke er med i processen og ved for lange og ofte meget smertefulde fødsler. En traumatisk fødselsoplevelse kan eks. være hvor kvinden oplever en følelse af, at være bange og hjælpeløs. Hun oplever måske, at føle sig krænket af sundhedspersonalet, oplever ulidelige smerter eller føler sig svigtet af sundhedspersonalet. Ofte får disse kvinder ikke bearbejdet disse traumer, da de nu står med deres lille spædbarn i hænderne og skal tage vare på det. Akutte kejsersnit såvel som planlagte, samt hårde fødsler, kan være meget traumatiserende for en kvinde, både fysisk og psykisk. Cellehukommelsen lagrer disse traumer i kroppen og belastningerne, som mødrene går igennem, forbliver ofte ubearbejdede.

Kontakt eller Bestil en tid:
Du kan booke din behandling via Online bookning her: milles.onlinebooq.dk eller du kan kontakte Mille -> her.