Vagus Nerven

vagus-nerve-x.jpg

Vagus Nerven

Vagus nerven er vores 10 kranienerve og den er med til at regulere, at vi kan slappe af. Vagus starter i hjernestammen lige bag øret, træder ud af et lille hul i kraniet, bevæger sig ned imellem nakkeknoglerne og øverste nakkehvirvel, ned over halsen, ned over brystet og ned til maven. Den er den eneste kranienerve, som forbinder hjernen med hjertet, lungerne, fordøjelseskanalen, maven, nyre og lever. Vagus nerven melder tilbage til hjernen om vores organers sundhedstilstand og har til opgave, at berolige vores organer efter vi har været i en tilstand af stress.

Stress og Vagus nerven:

Hvis du og dit nervesystem i længere tid har været presset, har skulle yde ekstra m.m. sker der en uligevægt imellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem og heraf opstår dysfunktion i Vagus nerven.

Diffuse smerter/symptomer, i forbindelse med stress – der er en fysiologisk forklaring:

Som før beskrevet har Vagus nerven kontakt til både nakken, halsen/halsmuskler, bryskassen, maven m.m. En stresspåvirket Vagus nerve vil derfor ofte komme med hints disse specifikke steder. Har du oplevet spændte nakke og halsmuskler, som ofte forårsager spændingshovedpine, migræne m.m? Mange oplever desuden følelsen af at have en klump i halsen, at få ondt i halsen eller at blive hæse på grund af Vagus nervens placering ned langs struben og spiserøret. En anden og meget hyppig stresspåvirkning ermaveproblemer. Vagus nerven har direkte forbindelse til mave og tarmsystemet og derfor har en dysfunktionel Vagus nerve ofte en stor indvirkning på din fordøjelse, dine toiletbesøg, mavesmerter m.m.

Når vores krop siger fra:

En negativt påvirket Vagus nerve kan påvirke de andre kranienervers funktion og en observation af disse symptomer, kan ligeledes være tegn på usund stress. Her nævner jeg kort nogle få af de mest relevante kranienerver, som kan være et SOS kald fra kroppen.

  • Trigeminus nerven (5 kranienerve), som blandt andet har nerveforbindelser til forreste del af issen, panden, øjenhulen, overkæbe, tænder, overlæbe, forreste del af kinden, tindingen, underkæbe, hage, ydre øre, tyggemusklerne m.m. Har du oplevet en sitrende følelse, følelsesløshed i de nævnte områder eller har du en dårlig vane med at spænde i kæberne? Så er dette måske svaret. Trigeminus kan envidere give en forfærdelig hovedpine og tandpine.

  • Facialis nerven (7 kranienerve), har smagstråde i forreste del af tungen og ansigtets mimiske muskler og Stapedius. Stapedius er en muskel i mellemøret, som i overbelastet tilstand gør os overfølsom/på vagt over for høje lyde. Dette er et meget klassisk tegn på, at være lunte er blevet kortere. Men du er altså ikke bare blevet sart! Der er en fysiologisk forklaring på dit manglende overskud til larmende forsamlinger, musik, skrigende børn osv.

  • Accessorius nerven (11 kranienerve), har nerveforbindelse til den store skrå halsmuskel Sternocleidomastoideus og Trapezius musklen, som sidder oven på vores skuldre og som ofte er meget øm. Disse muskler spiller ligeledes en stor rolle i forhold til at forårsage hovedpiner, hvis de har befundet sig i spændt tilstand for længe. Mange mennesker kan desuden nikke genkendende til, at disse muskler har været ekstra spændte, i pressede perioder igennem livet (Vi trækker skuldrene op til ørerne).

Er du stresset? så tryk på linket og se mit afsnit om behandling af stress.

Kontakt eller Bestil en tid:
Du kan booke din behandling via Online bookning her: milles.onlinebooq.dk eller du kan kontakte Mille -> her.